Rejser til Marokko

Find kulturrejser, grupperejser, rundrejser og aktive rejser til Marokko.

Klik her

Fly til Marokko

Find de billigste flybilletter til Marokko. Vi finder de billigste fly!

Klik her

Hoteller i Marokko

Find hoteller i Marrakech, Fes, Meknes, ved kysten og i hele Marokko.

Klik her

Artikler om Marokko

Læs om seværdighederne og attraktionerne i Marrakech og læs vores rejseguide til hele marokko.

Klik her

Bahia Paladset

Category: Marrakech
Manufacturer: Seværdighed

Marokkoekspert Susanne BachTekst og billeder af Marokkoekspert Susanne Bach

 

Bahia-paladset ligger også tæt ved ”Mellah”. Det blev bygget under Alouiternes dynasti, der blev grundlagt i 1600-tallet, og som de første samlede Marokko under en sultan, nemlig sultan Moulay Ismael.

Det er stadig dette dynasti, der har magten i dag.

Under Alouite-sultanen Moulay Abdel Aziz, fik ministeren Ahmed Ibn Moussa (Ba Ahmed) tilladelse til at bygge paladset i slutningen af 1800-tallet, som sin private bolig.

Byggeriet blev dog oprindeligt startet i 1870’erne af hans far Mekhi El Moussa, der stod for en enkelt men stor bygning. Han døde imidlertid, og arbejdet gik i stå.

Udsmykningen består bl.a. af udskåret gips med arabisk poesi. Også for sin tid, blev det udført i antikt look, for at bevare den klassiske arkitektur – det afspejler sig fx ved paladsets døre, vinduer og haver.

Udsmykningen var under ansvar af ingeniøren Mohammed Belimeki, der var specialist i udskæringer i træ og gips, og blev udført af de bedste kunsthåndværkere hentet fra Fez.

Paladset består af ca. 60 sammenbyggede bygninger med tilsammen over 160 værelser, der er omgivet af 8000 m2 have.

Ba Ahmed boede på paladset, efter sigende med sine 4 koner, 24 konkubiner og et utal af børn. De 4 koner havde hver deres riad, hvor de boede med hver deres børn.

Den foretrukne hustru havde flere stuer med plads til fester. I disse rum kan man se vinduer med farvet glas, som måske er sat i af franskmændene, for at give et kristent symbol, som i kirkerne.

Konkubinerne boede i den største og den ældste bygning med en stor gård i midten, her havde de hver deres værelse.

Derudover bestod paladset af mange andre bygninger med forskellige formål, bl.a. havde Ba Ahmed en flot riad som audiens.

Historien om fransk tid på Bahia Paladset

Ba Ahmed dør, og i 1911 bliver Marokko fransk koloni, og året efter kommer den franske general Lyautey, og bor på paladset.

Han bygger bl.a. nogle pejse i stuerne, samt småbygninger i haven, derudover flytter han hovedindgangen.

Bygningsarbejdet har været i gang helt frem til slutningen af 1900-tallet.

Det er kun en del af paladset, der er åbent for turister.

Paladset bliver stadig brugt ved kongelige begivenheder, og bliver i den forbindelse helt lukket for turister.

Comments

Annonce