Safari i Masai Mara

Category: Masai Mara
Manufacturer: Oplevelser

Safari i Masai Mara er enestående

Masai Mara, selve det beskyttede område, er på 1510 kvadratkilometer. Selvsagt respekterer de vilde dyr ikke grænserne, men her inde i parken er der rig mulighed for at se en lang række af Afrikas berømte dyr.

Skueplads for verdens største dyreshow

Gnu, topi, zebra og Thomsons gazelle vandrer alle hertil og opholder sig i Masai Mara. De kommer sydfra, fra Serengeti i Tanzania, og de kommer nordfra fra Loita sletten. De kommer væltende ind under Den Store Vandring.
Flere lever her også permanent, men specielt fra juli til oktober er tallene imponerende.

Der kommer 1,3 millioner gnuer, 500.000 Thomsons gazeller, 200.000 zebraer, 97.000 topier, 18.000 elander.

Der er i Masai Mara alle 'The Big Five' - altså De Store Fem - med henvisning til gamle dages jagtrejser hvor det var disse fem man gik efter.
I dag er det stadig The Big Five der tiltrækker turisterne, og løven, leoparden, elefanten, den afrikanske bøffel og næsehornet er også en imponerende samling.

Hvilke dyr finder jeg ellers?

I Masai Mara lever der, udover The Big Five, flodheste og krokodiller der begge findes i Mara og Talek floderne.

Her er også hyæner, geparder, sjakaler samt alle de nævnet gazeller og mange andre, herunder den berømte Masai giraf.
Er du på udkig efter eksotiske fugle har Masai Mara endnu et helt kapitel - et kapitel om 470 arter.

Det bedste sted at se dyrene, specielt løver og geparder, er mellem Mara floden og Esoit Siria Escarpment

Guiderne viser rundt

Du kommer kun rundt med en guide i specielle safaribiler. Bilerne er bygget så du kan nyde udsigten, og findes i flere forskellige typer.

Guiderne er (hvis de er dygtige) gode til at spotte dyrelivet, og har de kontakterne i orden bliver de ringet op ad de andre guider for at få tips til nyligt sete løver, elefanter eller hvad du netop drømmer om.
En god guide skal også vide noget om dyrene og deres levevis, for det er spændende at se en løve mens guiden fortæller om deres familieliv, jagtmetoder osv.

 

Det kan selvsagt være svært at kende en guide på forhånd, men generelt er det ikke en god idé at overtale den lokale buschauffør til at køre dig herind (det er set).

Book enten gennem et dansk bureau du stoler på, eller få mange anbefalinger af andre rejsende.

Billigst er bestemt ikke altid bedst.

Med film? Ja - anden

Comments

Annonce