Rejser til Thailand

Temarejser, rundrejser, grupperejser, badeferie og alle andre rejser til Thailand

Klik her

Hoteller i Thailand

I Bangkog, i Chiang Mai, på Phuket, på Samui og alle andre steder i Thailand

Klik her

Fly til Thailand

Find de billigste flybilletter. Lad vores søgemaskine lede på hele internettet.

Klik her

Artikler om Thailand

Læs om strandene, se film fra paradis og læs vores rejseguide til alle seværdighederne i Thailand.

Klik her

Transport til og fra Koh Phi-Phi

Category: Koh Phi-Phi
Manufacturer: Fakta

Koh Phi Phi kan kun nås med båd, og det gør øen mere beskyttet end Phuket eller Koh Samui.

Til gengæld går der mange færger, private både og alt muligt andet.

Så du skal ikke holde dig væk fordi det er besværligt at komme til Koh Phi Phi.

Du kan sejle til Koh Phi Phi fra Phuket, fra Krabi eller fra Koh Lanta.

Det er også muligt at hyre private både fra flere af de andre øer i området.

HUSK at al information om transport ændrer sig hele tiden.

Så tjek, tjek og tjek igen inden du bare tropper op på molen.

Fra Danmark til Koh Phi Phi

Du flyver typisk til Phuket eller Krabi og tager så en båd derfra.

Flyveturen fra Danmark til Phuket er blevet dejlig kort – se vores guide til ’fly til Phuket’.

En anden mulighed er at flyve til Bangkok og så tage derfra med bus eller tog sydpå – eller selvfølgelig at flyve derfra.

Fra Phuket til Koh Phi Phi

Bådene lægger til på Koh Phi Phi i Tonsai lige midt i byen.

Dog er der et par stykker fra Phuket der benytter sig at den mere nordlige og lidt mere isolerede mole.

Bådene mellem Koh Phi Phi og Phuket sejler året rundt.

Fra Phuket sejler der omkring tre om dagen; en om morgenen kl. 8:30 og to over middag kl. 13:30 og 14:30.

De sejler fra Koh Phi Phi mod Phuket kl. 9:00, 14:00 og 15:00.

Tiderne er fra sidst vi var på Koh Phi Phi, så tjek lokalt eller med dit rejsebureau inden du 100% stoler på dem.

I højsæsonen sejler der tit flere både frem og tilbage.

Transport hele vejen til og fra Phuket Lufthavn kan arrangeres enten gennem dit danske rejsebureau eller på stedet.

Fra Krabi til Koh Phi Phi

Bådene fra Krabi lægger alle til på Koh Phi Phi i Tonsai lige midt i al balladen inde i byen.

Færgerne/bådene som sejler mellem Koh Phi Phi og Krabi, sejler også året rundt.

Fra Krabi sejler de kl. 9:00, 10:30 og 14:30.

De sejler fra Koh Phi Phi mod Krabi kl. 8:00 11:00 og 16:00.

 

Tiderne kan ændre sig, så tjek lokalt eller på dit rejsebureau inden du rejser.

Turen til Krabi tager omkring halvanden time, og hvis du skal til f.eks. Ao Nang, kan det nemt arrangeres.

Enkelte både sejler også til Ao Nang – spørg dig for.

Fra Koh Lanta, Koh Lipe osv. til Koh Phi Phi

Der går et utal af både mod alverdens andre øer. Turen mellem Koh Lanta og Koh Phi Phi er blandt de mest brugte.

Efter at båden har sat folk af på Koh Lanta, fortsætter den til Koh Lipe og andre øer i Trang-området.

Bådene sejler fra Koh Phi Phi omkring kl. 11:30 og 14:00 for at sejle den modsatte vej kl. 8:00 og 13:00.

Comments

Annonce