Rejser til Vietnam

Find rundrejser, grupperejser og rejser på egen hånd i Vietnam.

Klik her

Fly til Vietnam

Find de billigste flybilletter til Vietnam. Vi søger på hele nettet!

Klik her

Hoteller i Vietnam

Find hoteller i Hanoi, Sapa, Hoi An, Ho Chi Minh City og i hele Vietnam.

Klik her

Artikler om Vietnam

Se film fra Sapa, Halong Bugt og læs guiden til Hanoi, Hoi Aa og resten af Vietnam.

Klik her

Tips og tricks til Vietnam

Manufacturer: Fakta

Rejseguiden med tips, tricks og gode råd til at rejse i Vietnam. Samling af de bedste råd til Vietnam, rejser, ferie og eventyr.

Det er altid en god ide at sætte sig ind i de lokale skikke inden du rejser til et fremmed land.

Ved at følge de lokale kulturelle normer er det meget nemmere at komme ind på livet af den lokale befolkning.

Vietnam er selvfølgelig ikke nogen undtagelse.

Vietnameserne er et meget imødekommende folkefærd og vil gøre utroligt meget for at du føler dig velkommen i landet, så hvis du blot prøver at følge de vigtigste af deres kulturelle skikke, vil du blive teget imod med utrolig megen varme.

Påklædning i Vietnam

På dette område er Vietnam delt i to. Når du befinder dig i de store byer vil du se mange vietnamesiske unge piger svanse rundt i små toppe og nederdele, men så snart du er udenfor de store byer ændrer billedet sig drastisk.

Udenfor de store byer vil du aldrig se en blottet skulder eller et bart ben.

Derudover skal du tænke på at det er ildeset at gå ind på hellige steder med meget lidt tøj på, også selvom du vil se piger i meget lidt tøj i templer og lignende er det en god ide som gæst at dække sig lidt mere til.

Generelt kan det siges at det er en god ide at tage tøj med til at være tækkeligt klædt hele tiden da du derved vil fornærme færrest muligt og kunne snakke med lige dem du vil.

At hilse

Traditionelt har den almindelige form for hilsen været at presse hænderne sammen foran brystet og bukke en lille smule.

Men i dag er det meget mere almindeligt at en vietnameser vil give dig hånden end at bruge den traditionelle hilsen.

Dog kan du støde på ældre mennesker på landet og munke der hilser dig på den traditionelle måde. Hvis det sker, er det en fin ide at gøre det samme.

Spisepinde

Det mest almindelige er at spise med pinde.

Du kan stadig finde restauranter i Vietnam, hvor du ikke kan få en kniv og gaffel til dit måltid, men de er få og oftest langt ude på landet.

Hvis du alligevel kommer til en restaurant, hvor du skal spise med spisepinde er det vigtigt at du ikke på noget tidspunkt placerer spisepindende lodret ned i maden.

For vietnamesere ligner dette lidt for meget de røgelsespinde, der sættes for de døde og er dermed et meget tydeligt dødstegn.

 

Læg spisepindende på kanten af tallerkenen eller på servietten, når du ikke bruger dem.

At krydse en vej

Du tænker nok, at du da lærte at krydse en vej da du var 5 år gammel, men så tager du fejl. Når du kommer til Vietnam, skal du lære det hele igen.

Der er så mange motorcykler, scootere, biler, cykler og andet i trafikken, at vietnameserne nærmest har opgivet ideen om lyskryds og normal færden for fodgængere.

Der er simpelthen helt sort af trafik og ingen huller i trafikken, du som fodgænger kan smutte igennem.

Derfor er taktikken og strategien at du bare skal gå, ja du læste rigtigt, du skal bare gå. Når du kommer til en befærdet vej (og der er ikke meget andet end befærdede veje i Vietnam) så begynder du ligeså langsomt at gå.

Du skal gå i et langsomt stabilt tempo og så vil resten af trafikken køre udenom dig, når der kun er motorcykler. Hold tilbage for biler og andre firhjulede køretøjer.

Til at begynde med er det en meget skræmmende oplevelse, men efter, et par gange, at have oplevet at trafikken rent faktisk kører udenom dig, forstår du det hele meget bedre.

Comments

Annonce