Rejser til Dansk Vestindien

Rundrejser, grupperejser og alle andre rejser til Danske Vestindien.

Klik her

Fly til Dansk Vestindien

Find de billigste flybilletter til De Dansk Vestindiske Øer. Brug vores søgemaskine.

Klik her

Hoteller i Dansk Vestindien

Find overnatning på Skt. Croix, Skt. Thomas og Skt. John (Skt. Jan).

Klik her

Artikler om Dansk Vestindien

Læs om de tre Dansk Vestindiske Øer, se rejsefilm herfra og glæd dig.

Klik her

Annaberg ruinerne

Category: St. John
Manufacturer: Seværdighed

Ruinerne efter Annaberg sukkerplantage er let tilgængelige, stedet er flot restaureret, og der er ved flere af bygningerne gode skilte, som fortæller om deres brug.

Tilsammen gør det Annaberg til den mest besøgte plantageruin på Skt. John, ja faktisk i hele Dansk Vestindien.

Giv dig tid til at nyde både historien og naturen ved Annaberg.

Annaberg ruinerne fra den danske kolonitid

Stedet er opkaldt efter Anna som var datter af Christopher William Gottscalk – en dansk planter.

Anna boede aldrig selv på plantagen som er opført i 1721.

Det er i dag kun slaveboligerne der stammer fra 1700-tallet, mens møller, fabrikken og de andre bygninger stammer fra 1800-tallet.

Det er også i slavernes bolig du skal begynde dit besøg. De ligger med skøn udsigt over det azurblå hav og vidner om et mørkt kapitel i Danmarks historie.

De slaver der knoklede på Annaberg, blev sikkert ikke behandlet bedre end så mange andre steder, og ikke mindst arbejdet med at slæbe vand op til sukkerrørene på de omkringliggende bakker har nok fået mange til at bukke under.

Mens du går rundt mellem ruinerne, får du et godt indblik i sukkerproduktionen.

Den proces som bliver beskrevet ved Annaberg, ligner meget den proces som er blevet brugt over hele Dansk Vestindien, og den er ikke væsensforskellig fra den proces der var udbredt i hele Caribien.

Oppe på toppen af bakken kommer du til vindmøllen som blæsten snurrede rundt mens sukkerrørene blev mast og saften løb ud.

Ved hjælp af tyngdekraften løb saften ned mod ’fabrikken’ eller forarbejdningsstedet om man vil.

I Annaberg blev der lavet sukker og rom

Hvis vejret ikke var til det eller der var vindstille, så havde Annaberg en ’hestemølle’ hvor heste trofast traskede rundt i cirkler hvilket gav en lignende kraft som vindmøllen.

Præcist som med vindmøllen blev hestemøllen også brugt til at mase saften ud af sukkerrørene.

Nede på fabrikken i kæmpemæssige kar blev saften kogt til det meste af væsken var fordampet.

Denne proces var følsom, og det var vigtigt at skifte fra kar til kar på det rigtige tidspunkt for at ende med det færdige produkt der kunne krystalliseres til brunt sukker.

Sukkeret blev så pakket i tønder og sendt ud til Danmark og hele verden.

Det var dette sukker der var kilden til al rigdommen, og den indirekte årsag til at Danmark ikke ville af med slaveriet.

Noget af produktionen endte også som en masse der skulle blive til rom, og ruinen fra romdestilleriet findes stadig.

Det mest fantastiske ved Annaberg er, når du går rundt i egne tanker og lader dem glide tilbage til 1800-tallet hvor vindmøllen har drejet rundt mens mennesker og æsler har båret sukkerrør ned fra markerne.

Slaverne har arbejdet ved de stegende varme kar, og dampen har stået op i alle retninger.

 

Slaveriet var forfærdentligt – og det må man aldrig betvivle – men der er stadig noget fascinerende ved historiens vingesus og noget spændende i at gå rundt midt i vores tidligere, danske koloni.

Ikke mindst at forstille sig den danske planters liv og hele dette sted der den gang var så uendeligt fjernt fra Danmark.

Med film? Ja - egen

Comments

Annonce