Rejser til Den Dominikanske Republik

Alle rejser til Den Dominikanske Republik.

Klik her

Fly til Den Dominikanske Republik

Find de billigste flybilletter til Den Dominikanske Republik.

Klik her

Hoteller i Den Dominikanske Republik

Find overnatning i Den Dominikanske Republik.

Klik her

Artikler om Den Dominikanske Republik

Alle artikler fra Den Dominikanske Republik.

Klik her

Paradise Island

Manufacturer: Oplevelser

Paradis Øen, Isla Paraiso eller Paradise Island - tre betegnelser - samme betydning; du er ankommet til dine drømmes ø.

Det er et uforglemmeligt eventyr ud for Den Dominikanske Republiks nordlige kyst.

Først besøger du mangroveområdet inde ved kysten, så sejler du ud til selve øen hvor snorkling og kridhvide strande opfylder hele din verden.

Du kommer til nogle af de smukkeste koralrev i Caribien og, som de lover i brochurerne: Det er inklusiv frokost, rom og kolde sodavand.

Alt efter hvilket bureau du har valgt, sejler du ud til Paradise Island i en lille speedbåd eller i en behagelig katamaran.

Det er en helt øde ø som modtager dig. Alt som findes på øen, er omkring fire stråhytter som ikke er andet end et palmetag på pinde der skal holde dine drikkevarer kolde.

Du kan nu tage dit håndklæde frem og bare smide dig ned.

Et godt råd er at komme herud så tidligt som muligt for at have det lidt for dig selv - eller i det mindste uden at her er alt for fyldt.

Snup en rom og cola og lad tempoet gå helt i stå...
... en drink mere...
... bad lidt...
.... tag en pause...
... en drink gør godt...
... lidt frisk frugt...
... solen varmer dejligt...

Snorkelturen

Skulle du tænke at nu må der da snart ske noget, så bund din drik og find snorkeludstyret frem.

Der er også en guide med som gerne hjælper dig og viser dig vej.

Under det klare vand finder du en helt anden verden, for Paradise Island æigger lige ved et skønt koralrev hvor guiderne har anlagt en rute med reb under vandet.

Du skal følge den for ikke at beskadige koralerne.

Ikke noget med at røre eller stille dig ned på de følsomme koraller.

Til gengæld bliver du så belønnet med fisk i alle farver, koraller i alle former og en undervandsverden der let kan blive et af dine højdepunkter på rejsen.

Turen er så sikker og veltilrettelagt at selv folk som ikke kan svømme eller som aldrig har snorklet før, kan komme med - og med hele vejen rundt.

Turen arrangeres

Turen kan arrangeres enten på dit hotel eller hos dit turbureau, eller du kan skrive til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. og høre hvad de kan tilbyde.

De kalder sig Isla Paraiso, og deres salgskontorer findes også i de større turistområder.

De bruger en stor, god og sikker katamaran, og deres guider virker meget dygtige.

Med film? Nej

Comments

Annonce