Rejser til Den Dominikanske Republik

Alle rejser til Den Dominikanske Republik.

Klik her

Fly til Den Dominikanske Republik

Find de billigste flybilletter til Den Dominikanske Republik.

Klik her

Hoteller i Den Dominikanske Republik

Find overnatning i Den Dominikanske Republik.

Klik her

Artikler om Den Dominikanske Republik

Alle artikler fra Den Dominikanske Republik.

Klik her

Jarabacoa

Manufacturer: Oplevelser

Der findes ét rigtig fantastisk aktivitetscenter i Den Dominikanske Republik.

Strandene har deres områder med spændende (vand-)aktiviteter, men er du mere til landjorden, så er det Jarabacoa du skal tage til.

Herinde i hjertet af Hispaniola, ved foden af bjergene i 500 metres højde, er der en rig pamflet af muligheder.

Byen betegner sig selv som 'Byen med det evige forår'.

Det er måske at smøre tykt på, men temperaturen er ofte meget behagelig selv når det bliver lige lovlig varmt ved kysten.

Mange af hotellerne har også en svømmepøl, så savner du lidt afslapning, så finder du det også her, men det er aktiviteter man kommer hertil for.

Jarabacoa har slået sig selv fast som outdoor hovedstad med muligheder for whitewater rafting, mountainbiking, vandring og ridning. Du kan også komme på canyoning og bestigning af bjerget Pico Duarte.

White-water rafting

Her får du maksimalt adventure og sjov for alle.

Du mærker spændingen mens I sejler ned gennem kløfterne og over fosserne.

Turene går ned af Caribiens længste flod, Rio Yaque del Norte.

Turen er på 13 km. gennem junglen, i smuk natur med bjergene i baggrunden.

Der er professionelle guider der først underviser i hvordan der skal sejles, og du udstyres med alt i sikkerhedsudstyr.

Det skal siges at turene ikke er vildere end at selv utrænede kan være med, men aldersgrænsen er på 12 år.

Der skal padles en del undervejs, og dette er opskriften på en rigtig sjov dag.

Fosserne er sat til grad to og tre, inklusiv de af guiderne meget frygtede 'Mike Tyson' og 'Cementery/Kirkegården'.

Vandfald ved Jarabacoa

Der er flere rigtig smukke vandfald nær Jarabacoa, enten som gode spadsereture eller som cykeldestinationer.

Faktisk er vandfaldene så smukke at filmen Jurassic Park brugte det ene - Salta Jimenoa Uno - til åbningsscenen. Det styrter 60 meter ned ad klipperne.

Toeren - Salta Jimenoa Dos - kaster sine kaskader 40 meter ned, og turen hertil er sjov og går over flere hængebroer. Det er en rigtig god destination for en lille hyggelig picknick.

Ridning ved Jarabacoa

Dominikanerne elsker heste og den eneste rigtige måde at komme rundt på er i en saddel.

Derfor er det også oplagt at tilbringe en dag eller to (eller måske bare en eftermiddag) på ridetur.

Du kan f.eks. ride over til Baiguate Vandfaldet - som er et af de smukkeste vandfald i området.

Cykling og mountainbike

Lej en cykel med eller uden guide, og kør ud på mange af de gode ruter.

Nogle har stier som er lette at finde, andre tager dig mere eventyrlige og ufremkommelige steder hen.

Det er en oplagt mulighed for at opleve ikke kun naturen, men også lægge vejen forbi en bondegård eller to og se det landlige liv i Den Dominikanske Republik.

Alt det praktiske omkring Jarabacoa

Der er flere forskellige operatører hvoraf en af de mest anbefalelsesværdige er Rancho Baiguate (http://ranchobaiguate.com/).

De har mange store grupper af dominikanere fra Santo Domingo - men de har også plads til dig og snakker fint engelsk.

Du kan enten arrangere ture med dem på egen hånd eller via dit hotel.

Priserne er:

Rafting:  50 USD

Mountainbiking: Fra 25 USD

Ridning til Baiguate Vandfaldet: 16 USD

Comments

Annonce