Rejser til Norge

Find rejser på egen hånd, grupperejser, rundrejser og skiferie til Norge.

Klik her

Fly til Norge

Find de billigste flybilletter til Norge. Vi søger på hele nettet!

Klik her

Hoteller i Norge

Find hoteller i Bergen, Oslo, Flåm, i Sognefjorden og i hele Norge.

Klik her

Artikler om Norge

Se film fra Røros, Sognefjorden og Berge, og læs vores rejseguide til hele Norge.

Klik her

Hundeslæde i Røros

Category: Røros
Manufacturer: Oplevelser

Hvad er mere indbegrebet af vinter i det nordlige Skandinavien end hundeslæde?

I Røros i Norge er det oplagt at tage lidt uden for byen og stå ansigt til ansigt med de smukke hunde der vil tage dig sikkert gennem snedriverne.

I gamle dage var hundeslæden eneste transportmiddel, og i dag trækker hundene gladeligt turister rundt, men er du mere til fremdrift ved egen kraft, så kan du også prøve ægte snesko der sikrer dig mod at ryge gennem Norges mægtige snedriver.

Alaskan Husky Tours

Hver vinter kan du lidt uden for Røros finde Alaskan Husky Tours der med glæde vil arrangere en tur i hundeslæden.

Alaskan Huskt Tours er et økoturismebureau der er drevet af den, i Norge, kendte hundeslædekører Ketil Reitan sammen med hans kone.

De kan arrangere alt fra en kortere tur på kun en time eller to til lange ekspeditioner på en uge.

Du skal bare komme i eventyrlig stemning og gøre dig klar til at flyve over Rørosvidda på en hundeslæde.

Du kommer selv til at styre, men skifter også rundt så din makker styre og du sidder med sneen fygende om ørene og lugten af hund lige i næsen.

Vandring i snesko

Det er jo ikke alle der har råd til disse skønne hunde. Måske skal man bare en lille tur, og så er snesko det rette valg.

Det kan se let og elegant ud når andre gør det, men det kræver lige lidt øvelse inden du mestrer denne kunst.

Spænd dem på skoene og forsøg dig ude i de løse snedriver – det virker helt fantastisk.

Frokost i en lavvu

En lavvu er et telt som bliver brugt af de samiske rensdyrnomader. Lavvuens oprindelige konstruktion minder om en tipi.

Den er opbygget af et skelet af lange træstammer, rejst i en cirkel på jorden og samlet i toppen. Over træskelettet er trukket en teltdug af renskind, i dag er det dog tit kanvas, men du fornemmer idéen.

Samerne havde deres egen helt bestemte indretning med entrefelt, arneild og faste pladser. Alle sov i renskind med fødderne mod udgangen.

Her hos Alaskan Husky Tours har de et par af de moderne modeller af lærred og med et dejligt varmende bål i midten, herinde kan du spise frokosten og fortælle historier fra dine eventyr med hundeslæde (eller lytte til guidens måske lidt vildere af slagsen).

 

Hvor finder du Alaskan Husky Tours?

Alaskan Husky Tours findes ude på Narjordet kun 20 minutter fra Røros nær Os.

Eller du kan kontakte turistkontoret i Røros der gerne hjælper med bestilling af en tur.

Comments

Annonce