Rejser til Norge

Find rejser på egen hånd, grupperejser, rundrejser og skiferie til Norge.

Klik her

Fly til Norge

Find de billigste flybilletter til Norge. Vi søger på hele nettet!

Klik her

Hoteller i Norge

Find hoteller i Bergen, Oslo, Flåm, i Sognefjorden og i hele Norge.

Klik her

Artikler om Norge

Se film fra Røros, Sognefjorden og Berge, og læs vores rejseguide til hele Norge.

Klik her

Rensdyrslæde i Røros

Category: Røros
Manufacturer: Oplevelser

Samerne lever stadig på mange måder i pagt med naturen og holder fast i traditionerne.

Det er spændende at komme helt tæt på og se hvordan de i dag kombinerer den moderne verden med deres rensdyr og livet i fjeldene.
Hos Rørosrein inviterer de indenfor for at vise deres rensdyr frem.

Du kan komme og klappe dem, måske være med til at fodre dem og, hvis du er rigtig heldig, få en tur i en ægte rensdyrslæde – så bliver det ikke mere julemandsagtigt.

Rørosrein

Familien der driver Rørosrein, er sydsamiske, og de fortæller både om kulturen, rensdyrene og deres liv.

Til daglig lever og arbejder de med deres rensdyr, og de har deres renflokke gående ude i Rørosområdet.

Familien driver stadig rensdyrdriften som det har været traditionen gennem flere generationer, meget lidt har ændret sig bortset fra at de i dag gerne vil vise besøgende og turister et lille glimt af den fascinerende samerkultur.

Ved at tage på besøg på deres gård får du et indblik i traditionerne, og da de har nogle af deres rensdyr i nærheden, kommer du også helt tæt på dyrene.

Mens familien fortæller om sydsamisk kultur, fodrer de rensdyrene, og du kan høre hvorfor de mægtige hanner har så stort et gevir.

Det er kun muligt at besøge Rørosrein om vinteren, for kun fra december til april er de ved Røros, ellers er de ude i fjeldene med deres rensdyr.

Samerne og rensdyrene i naturen

I hele Nordnorge, Nordsverige, Nordfinland og et hjørne af Rusland, samlet kaldt for Sápmi, bor der omkring 75.000 samere.

Den mest traditionelle samiske levevej er rendrift. Disse rendriftssamere lever som nomader og følger store renflokke på græsningsvandring.

På den anden side findes også en kystkultur hvor samerne kombinerer småbrug og fiskeri, gerne med bådbyging eller andet håndværk.

Rensdyr blev – og bliver – hovedsagligt holdt for skindet og kødets skyld, selvom gevirerne også til tider bruges. Kødet er mørkt, dejligt vildt i smagen og meget kraftigt.

Skindet garanterer dig en varm nat selv på den koldeste is hvis du bruger det som liggeunderlag.
Hos Rørosrein kan du se dyrene som de opdrætter, høre hvorfor de skal spise mosset og selvfølgelig smage på kødet.

At køre med rensdyrslæde

Det er ikke noget samerne gør i tide og utide, men det er stadig sjovt. At flyve ud over sneen med en ren der knokler og pruster som jeg ved ikke hvad – det er sjovt både for store og for små.

 

Renerne er noget vilde til at begynde med, så lad dem lige brænde lidt energi af på den første tur, så falder de mere til ro på anden tur.

Du føler dig helt sikkert lidt som julemanden på vej med gaver.

Vil du vide mere om rensdyrene og måske selv prøve en tur? Så kig in på Rørosreins hjemmeside http://www.rorosrein.no/

Comments

Annonce