Rejser til Skotland

Find rejser på egen hånd, grupperejser, rundrejser og kør-selv til Skotland.

Klik her

Fly til Skotland

Find de billigste flybilletter til Skotland. Vi søger på hele nettet!

Klik her

Hoteller i Skotland

Find hoteller i Edinburgh, St. Andrews, Glasgow, ved Loch Ness og i hele Skotland.

Klik her

Artikler om Skotland

Se film fra Edinburgh, b&b, St. Andrews, Loch Ness og mange andre steder til kør-selv i Skotland.

Klik her

St. Andrews slot

Category: Skotland
Manufacturer: Oplevelser

Midt i St. Andrews med en smuk dramatisk beliggenhed på en klippe med udsigt over det oprørte hav ligger det fantastiske St. Andrews slot.

I 1654 rev man store dele af slottet ned og brugte materialerne i opbygningen af havneområdet, men der er stadig rigeligt at gå og kigge på til at fordybe sig i St. Andrews slots historie.

Her er alt fra blodige historier om fortidens konger og biskopper over dybe fangekældre til underjordiske gange der blev gravet under slottet af både fjender og venner.

For de der virkelig vil fordybe sig i slottets historie, er der et fint, lille slotsmuseum man går igennem for at komme til slottet.

Slottets voldelige historie

I det meste af slottets historie har skotter og briter kæmpet om det, og det har derfor skiftet hænder mellem de to stridende parter flere gange.

Hvem der helt præcis startede med at bygge gange under slottet er uklart, men helt sikkert er det at under belejringskrige er der blevet gravet under slottet, først af de belejrende der gennem udgravningen af gange har prøvet at komme uventet ind i slottet.

Dette lykkedes ikke for de belejrede havde opdaget det og gravede ud for at møde de udefra gravede gange. Dette har under slottet skabt et helt fantastisk gangsystem som du i dag kan komme ned i og opleve.

Det er, trods meget smalle gange og en god mængde fugt, en fantastisk oplevelse.

Slottet som fængsel

St. Andrews slot er også kendt, måske mest notorisk kendt, for at have virket som fængsel.

Når du ser fangekælderen kan du godt forstå hvor umuligt det har været at flygte fra dette mørke fængsel.

Det er et ægte fangehul formet som en flaske, hugget ud i den solide klippe under slottet hvor fangerne som en af sommerens hvepse blev smidt ned gennem flasken åbning og endte nede i flaskens bund.

Mange herremænd og endda en enkelt biskop har endt deres dage i dette skumle fangehul.

Mere end blot voldelig historie

En anden god grund til at besøge St. Andrews slot er at det er en af de slotsruiner i Skotland med de smukkeste udskæringer der står i skærende kontrast til de grufulde og blodige historier.

 

Det er specielt på slottets forside du finder de smukke blomstermotiver, men gå på opdagelse, og se hvor mange smukke udskæringer du kan finde.

De bedste er naturligvis opbevaret indendørs i det lille slotsmuseum der findes i forbindelse med slottet.

Comments

Annonce