Rejser til Mexico

Find kulturrejser, grupperejser, rundrejser og badeferie til Mexico.

Klik her

Fly til Mexico

Find de billigste flybilletter til Mexico. Vi søger på hele nettet!

Klik her

Hoteller i Mexico

Find hoteller i Mexico City, Oaxaca, San Cristobal, ved kysten og i hele Mexico.

Klik her

Artikler om Mexico

Se film fra Mexico City, Yucatan, Chiapas og Oaxaca og læs vores rejseguide til hele Mexico.

Klik her

Uxmal

Category: Yucatan
Manufacturer: Oplevelser

Uxmal der udtales ’uusj-mahl’, regnes af mange mayaforskere og endnu flere besøgende for at af de smukkeste og mest imponerende af de gamle arkæologiske mayaruiner.

Uxmal er uden tvivl et af de mest harmoniske og fredfyldte steder, ikke mindst da ALLE skal til Chichen Itza og dermed efterlader Uxmal mere i fred for alle horderne af turister.

Grundlæggende er Uxmal bygget i en lidt lyserød kalksten, og ruinerne ligger smukt oppe i bakkerne i den såkaldte Puuc-region.

Uxmals historie

Uxmal betyder ’tredje gang bygget’ på mayasprog, men faktisk var Uxmal bygget og bygget ovenpå i alt fem gange.

Det er en typisk mellemamerikansk tradition at bygge oven på de foregående bygninger. Uxmal var en vigtig bystat der dominerede og herskede over alle de omkringliggende byer og landsbyer.

Selve området er knastørt (kig efter store fascinerende øgler der lever mellem ruinerne), men der levede en stor befolkning i Uxmal hvilket beviser deres store evner inden for ingeniørkunsten, ikke mindst deres talenter for at bygge vandreservoir og cisterner.

Mayaerne byggede cisterner (chultunes) med kalkmørtel, en kalkbaseret mørtel uden cement, der holder godt på vandet også i den tørre sæson.

Uxmal blev først beboet så sent som 600 e.v.t. og som du kan se i ruinerne hvis du kigger meget godt efter og ved hvad du leder efter, var de lokale meget påvirket af højlands Mexico.

Kig efter slangefigurene, søjlerne og de falliske symboler for at se denne forbindelse.

Netop da vand var en mangelvare, blev guden Chac-Mool som er regnguden, meget populær. Han kendes også som himlens slange, og du ser han ansigt stikke frem på mange af templerne.

Uxmal forlades igen i år 900 e.v.t., og forskerne diskuterer stadig hvad der fik de lokale til at flytte, men tørke synes at være en god forklaring.

Forskerne er langt fra at forstå alt om Uxmal, og desværre forskes der ikke længere så meget i området, så selv tidspunktet hvor mayaerne forlader Uxmal, er meget usikkert.

Nogle mener det først er i år 1200, andre at der sågar boede mayaer i Uxmal da spanierne kom hertil – om end uden den store fortidige magt og indflydelse.

Uxmal gik i glemmebogen og blev først fundet i 1838 af Jean Frederic Waldeck og senere udgravet i 1930 af vores egen danske Frans Blom fra Na Bolom.

Seværdighederne ved Uxmal

 

I dag er Uxmal blevet restaureret, men allerede inden var mange af ruinerne i særdeles god stand.

Templerne og de andre bygninger er meget godt konstrueret og var ikke faldet fra hinanden.

Meget blev bygget med veludhuggede sten uden brug af gips eller cement til at holde sammen på bygningerne.

Da Uxmal er så velbevaret i en meget flot stil, er det en af de få mayabyer hvor du som besøgende kan få et godt indtryk af hvordan hele det ceremonielle center så ud i gamle dage.

Casa del Adivino eller Troldmandens Pyramide

Casa del Adivino kaldes for Magikerens Hus eller Troldmandens Pyramide. Det er et flot pyramidetempel som på flere måder er usædvanligt.

Blandt andet er det bygget på en oval base, og trinpyramidens enkelte lag er hele vejen op ovale.

Det stå i kontrast til den almindelige rektangulære eller kvadratiske form som de fleste pyramider har.

Både blandt mayaerne og de andre folk i Mellemamerika var det almindeligt at bygge nye tempelpyramider ovenpå ældre pyramider, men her blev en ny pyramide bygget lidt mod øst i forhold til den gamle, så vestsiden af den gamle pyramide er bevaret, med det nyere tempel over den.

Prøv at kigge op på døren der former munden på en gigantisk Chac-Mool, altså regnguden.

Cuadrangulo de las Monjas - Det Firlængede Nonnekloster

Navnet Cuadrangulo de las Monjas - Det Firlængede Nonnekloster – blev givet til bygningen af spanierne da det mindede dem om et kloster hjemme i Spanien, men det er faktisk en regeringsbygning.

Eller også er det et militærakademi. Eller også er det den royale skole.  Eller også er det paladset?
Ligegyldigt hvad, er det Uxmals flotteste firlængede bygning hvor du kan se omhyggeligt udhuggede facader, både på inder- og ydersiderne. Bemærk den langnæsede Chac-Mool der ses på alle bygningerne.

Størst ser du ham mod nord der også er bygget først, herefter følger den mod syd, så øst og sidst, men ikke mindst, vest.

Du ser også den fantastiske befjerede slange som findes i hele Mellemamerika allerede tilbage i Teotihuacan. Mayaerne kalder den Kululcan, mens aztekerne og andre kender den som Quetzalcoatl.

Du ser denne mægtige slange over hele bygningen, men kig specielt på den vestlige side hvor guden viser sig i al sin storhed.

Casa de las Totugas – Skildpaddernes Hus

Lidt til højre, forbi boldbanen (Juego de Pelota), skal du gå op ad trapperne (også selv om det er varmt, og du sveder så det løber af dig).

Her finder du Casa de las Totugas – Skildpaddernes Hus der har fået sit navn efter de udskårne skildpadder i hvert hjørne.

Skildpadden knyttede mayaerne til regnguden Chac-Mool for når mennesker tørster, så tørster skildpadder også, og begge beder de til Chac-Mool.

Guvernøres Palads – Palacio del Gobernador

Guvernøres Palads er en 100 meter lang, lav bygning der er bygget ovenpå en kæmpestor platform med den længste facade i det præ-columbianske Mellemamerika.

Mayakender, Michael D. Coe, har kaldt den for ’den smukkeste struktur ved Uxmal og kulminationen på puuc stilen’

Comments

Annonce