Rejser til Mexico

Find kulturrejser, grupperejser, rundrejser og badeferie til Mexico.

Klik her

Fly til Mexico

Find de billigste flybilletter til Mexico. Vi søger på hele nettet!

Klik her

Hoteller i Mexico

Find hoteller i Mexico City, Oaxaca, San Cristobal, ved kysten og i hele Mexico.

Klik her

Artikler om Mexico

Se film fra Mexico City, Yucatan, Chiapas og Oaxaca og læs vores rejseguide til hele Mexico.

Klik her

Na Bolom

Category: Chiapas
Manufacturer: Oplevelser

En ung, dansk mand kom til Mexico i 1919. Hans navn var Frans Blom, og sammen med sin hustru Gertrude ’Trudi’ Duby-Blom arbejdede de for at sikre mayaerne.

De ville berette om mayaernes historie, levevis og kultur.

Et er resultaterne er Na Bolom, Jaguarens Hus, som den dag i dag er et forskningscenter, museum og hotel i San Cristóbal de las Casas.

Her kan mayafolk stadig komme og finde hjælp, mad og en seng. Du kan også komme hertil, se det skønne hus der emmer af eventyr, og se Frans og Trudis forskning i mayaerne.

Historien om Frans Blom

Frans Blom blev født i 1893 i København. Måske var han lidt for vild for Danmark og blev derfor sendt en tur til udlandet. Efter lidt omveje endte Blom i Mexico i 1919 hvor han arbejdede for olieindustrien inde i junglen.

Bedst som han var ved at rydde junglen, faldt hans interesse på mayaruinerne som han gang på gang stødte på inde i junglen.

Hans interesse ledte til en ansættelse på Mexicos nationalmuseum som også finansierede flere af hans ekspeditioner.

I 1923 dokumenterede hans ekspeditioner til Palenque flere forskellige emner som tidligere var blevet overset.

Året senere opdagede han selv en mayaruin. Han fandt den i Guatamala, og dens navn er Waxaktun.

Han udforskede meget af mayaernes antikke verden og deres ruiner på sine lange ekspeditioner ind i Mellemamerikas jugle.

I Mexico mødte Frans Blom Gertrude Duby, og deres fælles interesse for mayaerne endte med ægteskab.  

Frans og Trudi

Efter de blev gift, blev hendens navn Gertrude Duby-Blom, men hun blev aldrig kaldt andet end Trudi.

Sammen købte de i 1950 en stort hus i San Cristóbal de las Casas. Huset navngav de Casa Na Bolom.

På de lokale mayaers sprog, tzotzil, betyder det Jaguarens Hus, men er samtidigt et ordspil på ejerens navn, Blom.

Frans og Trudi Blom gjorde huset til et kulturelt og videnskabeligt center med plads til overnattende gæster, både forskere og mayaer.

I 1963 døde Frans Blom 70 år gammel, men Trudi fortsatte årtier efter Frans død lige til sin død i 1993 og huskes af mange lokale (og guiderne) den dag i dag.

 

Na Bolom som museum, forskningscenter og hotel

Historien om Na Bolom sluttede heldigvis ikke med ægteparrets død for det drives stadig i dag som museum, forskningscenter og hotel.

Hvis du besøger Na Bolom, kan du se og høre om alle Frans’ ekspeditioner, beundre alle Trudis mange billeder af de lokale mayaer og komme ind i et hus der stadig har et mægtigt bibliotek om mayaernes verden.

Specielt kan du få mere at vide om den gruppe mayaer som stadig eksisterer og kalders lacandón.

Mange lacandóner kommer stadig hertil for at søge hjælp og støtte i en moderne verden mens deres junglehjem langsomt forsvinder.

Du bør få en guide der vil vise dig rundt og fortælle om alle Na Boloms skatte.

Du kommer ind i flere rum sammen med dem, og du får hele følelsen af stedet med.

Na Bolom som hotel

Hvis du vil noget helt særligt, eller måske bare er meget interesseret i mayaerns verden, så kan du bo på Na Bolom.

Du behøver ikke at forske i mayaerne, du kan også bare booke et værelse og så nyde den magiske stemning der er i huset og haven.

Værelserne er ganske glimrende, om end lidt rustikke, men det er netop charmen ved stedet.

Der er så meget karakter over stedet, at du kan vælge at bo her for at være midt i historien og virkelig få en helt unik oplevelse.

Du kan også spise med i den store spisesal hvor Trudi i mange år sad ved bordenden som suveræn enehersker.

Priserne er mellem 700 og 1500 mexicanske pesos (ca. 335 – 715 kr.). Se mere på nabolom.org

Du kan også se den danske forening Na Bolom på http://www.nabolom.dk

Comments

Annonce