Tekst og billeder af Mexicoekspert Mikael Witte
Læs om rejsekarakteren for mexico;hvad koster det at rejse i Mexico? Hvor nemt er det at rejse i Mexico? Hvormeget elsker rejsende Mexico?
Rejsepenge:
Landet er billigt at leve og rejse i - hvis du har penge med hjemmefra! (Halvdelen af den mexicanske befolkning lever under fattigdomsgrænsen og en fjerdedel i yderste fattigdom, så de vil have en anden opfattelse end danske rejsende.
Det betyder også at du kan have vanskeligt ved at ernære dig undervejs ved ufaglært arbejde.) Lad mig sætte prisniveauet til 5 på en skala fra 1-10. En mexicansk øl kan du købe for 10 danske kroner på en fortovsrestaurant; et måltid mad kan svinge fra danske restaurationspriser og ned til noget der nærmest lyder som gratis. På et gadekøkken kan du blive mæt for 10 kroner. Mange importerede varer koster som i Danmark. Rejsebesvær:Landet er nemt at rejse i. Hvis du kan lidt spansk er det selvsagt nemmest, for de færreste mexicanere taler engelsk. Med dit rejsemål skrevet på papir skal du nok nå frem, for mexicanere er hjælpsomme. Ifølge løbesedler uddelt af myndighederne kan det være farligt at køre i taxa i Mexico City, men jeg har aldrig mødt udlændinge, der er blevet fysisk forulempet i denne megaby. At kriminaliteten er tårnhøj, det skal ikke holdes hemmeligt. Lad mig sætte rejsebesværsniveauet til 5 på en skala fra 1-10. Lettest er det blive hjemme bag computeren – besværligst at komme ud af Nordkorea. På vej til Mexico skal du måske gennem USA og vil opleve emigrationsmyndighederne dér som bureaukratiske. Rejsekærlighed:Mexico er elsket, fordi mexicanere er elskelige: Du og mange danskere vil komme til at elske landet og dets befolkning! Unge fra USA holder af at flyve til strande og barer på Yucatan og det samme gør deres forældre, hvis de ellers har råd. Og fra syd – især fra de mellemamerikanske lande Guatemala, El Salvador, Honduras - kommer mange med drømme om lykken mod nord. Og mange mexicanere håber på at finde lykken længere mod nord, nemlig i USA, men de glæder sig til at vende hjem til Mexico. Lad mig sætte rejsekærlighedsniveauet til 10 på en skala fra 1-10. OK – så lad mig skrive 9 ½! |
|
Comments