Fly til Tyrkiet

Find de billigste flybilletter til Tyrkiet. Lad vores søgemaskine lede.

Klik her

Hoteller i Tyrkiet

I Istanbulk, i Kappadokien, ved stranden og alle andre steder i Tyrkiet.

Klik her

Rejser til Tyrkiet

Ferie, storbyrejser, rundrejser, grupperejser og alle andre rejser til Tyrkiet.

Klik her

Artikler om Tyrkiet

Læs om Istanbul, se film fra storbyen og læs vores rejseguide til alle bedste steder i Tyrkiet.

Klik her

Bosporus - en sejltur

Category: Istanbul
Manufacturer: Oplevelser

Det er det fantastiske Bosporusstræde der adskiller Europa og Asien. Det går ned midt gennem Istanbul, og man siger at har du en gang smagt på Bosporus vande, da vil du altid længes efter mere.

Det er dog ikke anbefalelsesværdigt at drikke af Bosporus, men rent symbolsk er der ingen tvivl om at rejsende fra Istanbul og op gennem Bosporus altid vil drømme sig tilbage til disse dejlige steder.

Sejlturen op gennem Bosporus er den mest berømte dagtur fra Istanbul og med god grund, for det er en hyggelig og smuk måde at komme en tur ud af den hektiske by.

Sejlturen med færge eller båd

Bosporus der måler 30 km fra Sortehavet til Marmarahavet, er kun 700 meter på sit smalleste sted, og hvis du tager færgen, krydser den frem og tilbage mellem Europa og Asien.

Der sejler en statsejet udflugtsbåd hver dag hvilket nok er den mest populære måde at sejle på Bosporus.

Den kaldes Bosporus Special Touristic Excursions og koster ikke mere end omkring 30-40 kr. fra Istanbul til Sortehavet og tilbage igen. Bådene sejler fra Eminönü, og turen tager ca. halvanden time hver vej.

Færgen venter så tre timer oppe ved Sortehavet så du kan spiser en lækker frokost på stedets fiskerestauranter, gå en tur og nyde stedet før du sejler tilbage.

Tjek tiderne, for der er ofte flere forskellige tider i begge retninger, og du kan vælge frit.

Det er en rigtig god idé, specielt fra Istanbul, at være ved færgeterminalen i rigtig god tid for at få en god plads. Der kan godt være lidt overfyldt så hvis du gerne vil have en siddeplads udenfor med den gode udsigt, så kom hertil en times tid inden afgang.

Båden og sejlturen

Når du først er kommet ombord, så hold godt fat i din plads. Der er en lille kiosk ombord der kan sælge morgenmad hvis du er lidt nøjsom, og de har også te, kaffe, sodavand, frisk appelsinjuice og meget andet.

Du er stadig i Istanbul så selv hvis du bliver siddende, kommer der en mand hver tiende minut for at sælge te, så du behøver slet ikke at flytte på dig.

Færgen bruges også af lokale der skal hjem til landsbyerne langs bredden, så du kan stå af flere forskellige steder. Husk dog at undersøge hvornår den næste færge kommer forbi.

Der kommer også sælgere med frisk yoghurt ombord, for du skal da lige smage det bedste fra de lokale byer hvor båden lægger til.

En parade af seværdigheder

Mens færgen sejler op mod Sortehavet, kan du sidde og følge med. Nogle af de ting du kan se undervejs, er de to broer over Bosporus, Bosporusbroen og Fatih-broen.

Se også efter Kiz Kulesi – Jomfrutårnet – en tårn med mange gode historier, og som har været med i en James Bond film.

På bredden ser du Dolmabahce-paladset og Ciragan-paladset, begge hjemsteder for osmanniske sultaner efter de forlod Topkapi-paladset, og det sidste er i dag et overdådigt hotel.

Du kommer også forbi Beylerbeyi-paladset, en attenhundredtals sultans afslapningssted hvor du skal kigge efter marmorpavillonerne som huser badene.

Du kan også hele tiden se fort, mure eller andre tegn på alle de kampe og krige der har hærget hen over Bosporus om kontrollen med Asien/Europas-skillevej.

Ankomsten ved Sortehavet og frokosten

Du er nu i Asien og kigger mod Europa. Sidste stop for færgen er Anadolu Kavagi, en lille by fyldt med gode fiskerestauranter og isboder. Det er et hyggeligt sted at gå en tur, at nyde Bosporus og at slappe af for et par timer.

Restauranterne tilbyder alt godt fra havet, og de kan godt være en smule krævende når de stikker dig deres menukort. Gør som tyrkerne, kig på deres friske fisk, spørg ind til dem og kig rundt. Der er ingen grundt til at sige ja til det første sted.

Det er hyggeligt at sidde ned til vandet og så lade tjeneren fremvise fiskene og anbefale den ene eller den anden fisk. Du kan selv vælge hvordan fisken skal tilberedes eller lade kokken bestemme.

Tag en lille gåtur

Efter frokosten kan du gå en tur op til den middelalderlige slotsruin Anadolu Kavagi Kalesi der er blevet bygget af det byzantinske rige, brugt af hære fra Genova og tilslut indtaget af det osmanniske rige.

Udsigten fra toppen er fantastisk over Sortehavet og Europa, og så kan du få en dejlig kop tyrkisk te på vejen ned igen i en af alle de hyggelige caféer.

Comments

Annonce