Fly til Tyrkiet

Find de billigste flybilletter til Tyrkiet. Lad vores søgemaskine lede.

Klik her

Hoteller i Tyrkiet

I Istanbulk, i Kappadokien, ved stranden og alle andre steder i Tyrkiet.

Klik her

Rejser til Tyrkiet

Ferie, storbyrejser, rundrejser, grupperejser og alle andre rejser til Tyrkiet.

Klik her

Artikler om Tyrkiet

Læs om Istanbul, se film fra storbyen og læs vores rejseguide til alle bedste steder i Tyrkiet.

Klik her

Fyrsteøerne udfor Istanbul

Category: Istanbul
Manufacturer: Område

Fyrsteøerne kaldes hos istanbuliterne blot for Øerne eller Adalar, mens de på engelsk kaldes for Princes’ Islands. Ørene ligger mellem 15 og 30 km fra Istanbul og nåes let med lokale færger og andre både.

Navnet har, som så meget andet i Istandbul, sine rødder i historien. I det byzantinske rige blev udstødte eller forkastede fyrster sendt hertil.

Det kunne også være monarker der ikke længere skulle sidde på tronen, men det typiske var en kronprins der blev sultan, og som udmærket godt vidste at hans brødre også stræbte efter tronen.

Han kunne ikke godt henrette sine brødre da de trods alt sønner af en sultan, altså fyrster. De skulle også leve i luksus og den stil som en sultans søn krævede. Derfor blev de sendt til Fyrsteøerne hvor de kunne leve i dejlig luksus og langt fra den nye sultans hof.

Sejlturen til Fyrsteøerne

Der går flere forskellige typer både og færger til øerne, og specielt i weekenden er der en hel armada på vej om morgenen, så det er nemt at komme hertil.

Den mest bekvemme rute for de fleste er fra Istanbuls færgeterminal Sirkeci / Adalar Iskelesi. Det koster ikke mere end en bustur, for færgerne er en del af Istanbuls offentlige transportsystem, altså ca. 10 kr.

Specielt om sommeren og endnu mere i weekenderne kan færgerne bliver meget overfyldte, og det er en kamp om at komme ombord for slet ikke at tale om at få en siddeplads. Kom i god tid og nyd udsigten med en kop te i hånden.

De fire Fyrsteøer

Strengt taget er der i alt ni øer, heraf fem beboede, men færgen stopper kun ved de fire. Første stop er på Kinaliada der er en rigtig favorit blandt armeniere.

Næste stop på Burgazada der foretrækkes af grækerne.

Tredje stop er på Heybeliada der er hjem for det tyrkiske flådeakademi.

Sidst er det på Büyükada der simpelthen betyder Den Store Ø, og det er også den største og mest populære af de fire Fyrsteøer.

Büyükada, Den Store Ø

Lige når færgen lægger til, og du står af, så læg mærke til den hyggelige, lille bygning som er færgeterminalen. Den er i smuk osmannisk stil og indeholder en café og turistinformationen.

Byen lige rundt om færgeterminalen er en herlig blanding af cykeludlejninger, isboder, restauranter og glade feriegæster.

Det er ikke tilladt at have biler på nogle af øerne, så, rent trafikmæssigt, hersker her fred og ro, men menneskeligt er det en tyrkisk udgave af Løkken når solen skinner, og alle holder ferie.

Der er en dejlig, afslappet og hyggelig feriestemning hvilket er perfekt hvis det lige er det du leder efter, men virker overrendt og en værre gang ballade hvis du søger en isoleret ø helt for dig selv.

Du kan tage en hestevogn, leje en cykel eller gå op mod øens største (og eneste) seværdighed – Skt. George-klosteret. Tag hestevognen, det koster ikke alverden og er en dejlig oplevelse. Den sætter dig af ved foden af bakken, så du slipper ikke for at gå.

Skt. Georg-klosteret

Klosteret der er opkaldt efter den dragedræbende Skt. Geroge, findes mellem øens to bakketoppe, og den sidste strækning hertil er ekstrem stejl hvis du har dine strandsandaler på.

Bemærk alle de stykker tråd som unge tyrkere trækker efter sig og binder til træerne; det menes at bringe held og lykke. Der er også mange stykker stof bundet til træerne, flest tættere på toppen. De er oftest bundet på af kvinder der ønsker at blive gravide.

Selve klosteret er ikke stort, men gå endelig indenfor. Der er smukt omend ikke så stort, og du kan tænde et lille lys uden for selve kirkerummet.

Det er udsigten der trækker de fleste herop, og den er også hele turen værd. Du kan se så langt som øjet rækker, helt til Istanbul, naboøerne og udover Marmarahavet.

Comments

Annonce