Fly til Tyrkiet

Find de billigste flybilletter til Tyrkiet. Lad vores søgemaskine lede.

Klik her

Hoteller i Tyrkiet

I Istanbulk, i Kappadokien, ved stranden og alle andre steder i Tyrkiet.

Klik her

Rejser til Tyrkiet

Ferie, storbyrejser, rundrejser, grupperejser og alle andre rejser til Tyrkiet.

Klik her

Artikler om Tyrkiet

Læs om Istanbul, se film fra storbyen og læs vores rejseguide til alle bedste steder i Tyrkiet.

Klik her

Vandring i Ihlara dalen

Category: Kappadokien
Manufacturer: Område

Der er en overflod at naturskønne steder i Kappadokien, men de fleste steder er meget tørre og støvede.

Ihlara Dalen er helt anderledes. Der løber en flod i bunden af dalen mellem de 100-200 meter høje sider og, den gør alt grønt og frodigt.

Du kan tage en vandretur på 3, 7 eller 14 kilometer, så der er ingen grund til ikke at kaste dig ud i vandring i Ihlara Dalen. Tag vand med og et par gode sko på, så får du en rigtig god dag.

Der er flere forskellige indgange, og det koster 10-15 kroner at komme ind, men de fleste vil nok tage til dalen som del af en tur.

Kultur eller natur i Ihlara-dalen?

Du kommer højst sandsynligt ind ved indgangen kun to km fra Ihlara By. Her er en dejlig udsigt, og trappen fører ned til bunden af dalen.

Lige så snart du har nået bunden, opdager du hvor frisk luften er, og på vej ned er du helt sikkert stoppet op flere gange og nydt naturen. Der er grønt og dejligt, og Ihlara kaldes af de lokale for Tyrkiets Grand Canyon (selv om den unægteligt er noget mindre)

På dalbunden ser du først skilte til kirkerne som tidlige kristne munke har hugget ind i siderne.

De fortæller hvordan munkene levede i hulerne i dalen mens de holdt messer, begravelser og andre kristne ceremonier i de beskedne, men smukt malede hulekirker.

Ihlaras mange kirker

Der er så mange kirker undervejs at det kan være svært at beslutte hvilke der skal fremhæves.

Den første du kommer til, er Agac Alti Kilisesi som betyder Kirken under træet, og ganske rigtigt ligger den under træerne. Navnene på kirkerne er ikke deres oprindelige, for dem kender ingen, men hvad de lokale har kaldt dem efter de er blevet forladt.

Der er også Sümbülü Kilisesi, der betyder Hyacint-kirken, som var del af et kloster. Endnu en kirke Yilanli Kilise eller Slange-kirken er værd at nævne.

Den ligger på den anden side af floden, så du skal over en bro for at komme hertil. Billedet som har givet kirken navn, forestiller fire syndere der straffes af en trehovedet slange.

Der er tyven som bides i hånden, løgneren der bides i tungen, og kvinden der ikke vil amme sit barn, og som derfor bides i brystvorten.

Frokost i Belisirma

Når du kommer til Belisirma kan du passende spise din frokost. Undervejs gennem dalen er der en lille cafe hvor du kan få te og en kold sodavand, men Belisirma er første sted hvor der er restauranter.

Det er måske ikke luksus, men de er meget hyggelige. Der er sågar nogle af dem som har deres borde ude i floden.

Kirkerne omkring Belisirma

Efter frokosten kan du gå op lige over byen for her ligger et par rigtig smukke kirker, Kirk Dam Alti Kilise (Skt. George Kirke), Bahattin'in Samanligi Kilise (Bahattin' Kornlagers Kirke) og Direkli Kilise (Søjle-kirken).

Det er specielt den sidste der er værd at nævne, for den er meget større end de andre kirker i Ihlara Dalen. Der er søjler indenfor og flere rum, faktisk var den oprindeligt i to etager som du kan se på resterne af en trappe.

Freskerne er også ret flotte og velbevarede, specielt sammenlignet med mange af de andre kirker i dalen.

Ihlara Dalen i forhold til Göreme Dalen

Göreme Dalens kirker er helt sikkert langt flottere, og freskerne er meget bedre vedligehold og restaureret.

Til gengæld er Göreme overrendt hvorimod du for det meste kan have Ihlara for dig selv, eller måske dele med et par enkelte andre som også nyder naturen.

I Göreme Dalen er der turgrupper overalt som godt kan være noget højlydte, men du kan få bedre viden om kirkerne, og det er nemt at forestille sig dem som aktive steder.

I Ihlara Dalen føler du at du går lidt på opdagelse, for der er virkelig følelsen af at du aldrig ved hvad der gemmer sig inde i næste huleindgang. Nej, de er måske ikke lige så flotte, men du står der helt alene og kan nyde dem helt naturligt.

Og så er Ihlara Dalen naturmæssigt bare helt utrolig skøn, og du får brugt benene lidt.

Comments

Annonce