Rejser til USA

Kør-selv, rundrejser, grupperejser, badeferie og alle andre rejser til USA.

Klik her

Hoteller i USA

I New York, i San Francisco, i L.A., på Hawai og alle andre steder i USA.

Klik her

Fly til USA

Find de billigste flybilletter. Lad vores søgemaskine lede på hele internettet.

Klik her

Artikler om USA

Læs om nationalparkerne, se film fra naturen og læs vores rejseguide til alle seværdighederne i USA.

Klik her

North Beach - med gadekunst

Category: San Francisco
Manufacturer: By

Når Chinatown slutter, lige ved Columbus Avenue, begynder North Beach i San Francisco.

Det var her de italienske tilflyttere slog sig ned, og folk kalder det stadig Little Italy. Den italienske arv ses tydeligt i restauranterne, butiksnavnene og på flere skilte.

Kvarteret er meget farverigt, og den mest berømte gade er Broadway.

Broadway kommer i alle typer og farver

På Broadway kommer alle typer og farver, og stedet sprudler af liv og glæde.

Om nætterne, specielt i weekenden, er det de (til tider topløse) natklubværtinder der tiltrækker sig opmærksomheden.

Om dagen sker her alt muligt, og det er et herligt sted at gå rundt mens man kigger på mennesker.

I 1950'erne var det beat-bevægelsen der overtog kvarteret, og flere jazz-steder poppede op.

I dag er kvarteret en fantastisk blanding - en blanding som ikke findes mange steder - og som er elsket af både de lokale og turisterne.

Se Columbus Tower

Af seværdigheder findes Columbus Tower fra 1907 der med sin grønne kobberfarve er nem at spotte. Siden 1970 har Francis Ford Coppola og hans American Zoetrope studio optaget en stor del af bygningen.

Tårnet findes på hjørnet af Columbus Avenue, Kearny Street og Jackson Street.

Andre berømte steder i North Beach er Vesuvio Café og City Ligths Bookstore, der blev meget berømt i 1957 for at udgive et digt af Ginsberg ved navnet Howl (digtet var så frækt at det var forbudt).

Peter and Paul Church fra 1924

Du finder også Peter and Paul Church fra 1924 som skuer smukt ud over Washington Square.

Denne plads er North Beach' eneste åbne, offentlige område og er sted for rigtig mange koncerter, festivaler og meget andet.

Slut dit besøg af med en tur op til Coit Tower der måske er et af San Franciscos mest usædvanlige landmærker. Tårnet finder du på toppen af Telegraph Hill.

Det er udtænkt af Lillie Hitchcock Coit for at forskønne San Francisco. Hun var uden tvivl en speciel karakter - født i 1843, frivillig brandmand og klædte sig ud som mand for at gamble nede i byen.

 

Med film? Nej

Comments

Annonce