Rejser til USA

Kør-selv, rundrejser, grupperejser, badeferie og alle andre rejser til USA.

Klik her

Hoteller i USA

I New York, i San Francisco, i L.A., på Hawai og alle andre steder i USA.

Klik her

Fly til USA

Find de billigste flybilletter. Lad vores søgemaskine lede på hele internettet.

Klik her

Artikler om USA

Læs om nationalparkerne, se film fra naturen og læs vores rejseguide til alle seværdighederne i USA.

Klik her

Pas og visum til USA

Manufacturer: Fakta

Der er meget få andre lande hvor det kan være så stor en oplevelse at komme gennem grænsekontrollen. Få andre landes grænsevagter og deres tjek af dit pas er lige så sjældent anledningen til gode vitser ved næste haveselskab.

Amerikanerne har deres helt eget begreb om sikkerhed, og derfor skal du udfylde formularer hvor du fortæller at du ikke er terrorist (ville en terrorist mon sige at han var det?), og at du ikke har haft noget med nazisterne at gøre omkring 1945 (så ville du også være meget gammel).

Det er også eneste land med dobbelt tjek inden du kan flyve dertil. De giver dig muligheden for et elektronisk visum.

Passet skal være i orden

Det siger vel sig selv at dit pas skal være i orden, og det skal ikke løbe ud mens du er i USA. Det skal også være det såkaldte biometriske pas, altså et nyere pas med et fint lille chipsymbol på forsiden. Du skal ved indflyvningen have dine fingre scannet og have taget dit billede.

Visum fås elektronisk

Dette punkt kan ændres med kort varsel, for USA laver til tider om på deres visumregler, tjek derfor meget grundigt inden afrejse.

Det koster ikke noget at få visum til USA, og hvis nogle beder om penge, f.eks. på nettet, så er det svindel. Systemet kaldes Visa Waiver Program og gælder for Danmark. Du får 90 dage kvit og frit, du skal bare udfylde en formular på nettet hvor du viser hvem du er, og at du har en returbillet.

Denne del kaldes for Electronic System for Travel Authorization (ESTA).

Du finder formularen her (https://esta.cbp.dhs.gov)

Husk den kan genbruges, selvom det tit går hurtigere at udfylde en ny end at huske det meget lange nummer som du ikke kan få oplyst igen hvis du glemmer det.

Du skal også til tider registreres online og have dit fly godkendt. Hvorfor dette ekstra system; det er der vist ikke så mange der ved, men udfyld bare alle felter alle steder, og så gem de gode spørgsmål til havefesten, barren eller andre steder langt væk fra grænsevagterne.

Du kan læse alle detaljerne hos Udenrigsministeriet. http://www.um.dk/da/menu/Borgerservice/FoerdinRejse/UdenlandskeVisumregler/Usa
og på den amerikanske ambassades hjemmeside

http://denmark.usembassy.gov/

 

Comments

Annonce