USA er et mægtigt og stort land, så at se det hele på en rejse er helt urealistisk.
Der er heldigvis mange gode muligheder, og her finder du flere forskellige ruteforslag der kan inspirere dig.
Ruterne er baseret på at opleve mest muligt på din rejse, for det kan også være fantastisk bare at besøge en by eller slet ikke at planlægge. Du kan finde en rute der tager dig fra øst til vest, fra land til by og som lige passer ind i dine drømme.
Ellers så sammensæt to ruter, eller find på din helt egen.
Sydvestlige USADu begynder din rejse i San Francisco, tager ind til Yosemite. Kør ind over Sierra Nevada til du kommer til Bodie, en gammel guldgraverby. Herfra kører du sydpå til Death Valley. Gennem det laveste sted i USA, Death Valley, kommer du pludseligt til Syndens By, Las Vegas. Drik ud, og kør til Zion og Bryce NP. Tag videre til Monument Valley og Grand Canyon inden du kører ud mod kysten igen. Brug to til tre uger på turen. Californiens kystBegynd i LA. Se Hollywood og tag i Disney. Kør langsomt op langs kysten gennem Venice Beach, Santa Monica og Malibu. Der er flere steder at stoppe undervejs, ikke mindst danskerbyen Solvang. Ruten er den smukke Highway 1 der kommer til Monterey og den mest berømte strækning Big Sur hvor bølgerne slår mod klipperne. Turen ender i San Francisco der er en af USA’s hyggeligste byer. Turen tager mellem en dag og en uge. Østkystens byerBegynd i Boston og tag ud til Cape Cod hvor du kan køre helt ud til Provincetown. Tag over Rhode Island og videre ned til New York. Nyd byen, og kør måske helt ud til The Hamptons. Fortsæt til Long Beach Island, og tag et spil kort i Atlantic City før du fortsætter til Philadelphia, Baltimore og Washington. Slut af ude ved Maryland’s Eastern Shore og Assateague Island. Turen kan tage alt fra en til tre uger. |
|
Rejst mod øst
Begynd i San Francisco, så du hver morgen kører lige ind i solen. Begynd gennem Yosemite, og fortsæt ned til Sequoia NP. Kør gennem Majave Ørknen til Las Vegas og Grand Canyon.
Tag til Albuquerque og Santa Fe før du fortsætter til Big Bend NP. Kør gennem Texas til Austin og Houston. På den anden side af USA kommer du til New Orleans før du kører til Florida og Miami.
Denne rute tager omkring en måned
Comments