Rejser til USA

Kør-selv, rundrejser, grupperejser, badeferie og alle andre rejser til USA.

Klik her

Hoteller i USA

I New York, i San Francisco, i L.A., på Hawai og alle andre steder i USA.

Klik her

Fly til USA

Find de billigste flybilletter. Lad vores søgemaskine lede på hele internettet.

Klik her

Artikler om USA

Læs om nationalparkerne, se film fra naturen og læs vores rejseguide til alle seværdighederne i USA.

Klik her

Bodie guldgraver- og spøgelsesby

Category: USA
Manufacturer: Oplevelser

Bodie spøgelsesby er utrolig velbevaret

Hop tilbage i guldgravertiden, den gang der var et 'Gold Rush'. Bodie er en af Det Vilde Vests mest autentiske og velbevarede guldgraverbyer.

Det er en spøgelsesby hvor alt stadig står tilbage frosset fast i historien.

Der var en gang...

Tilbage i 1859 opdagede William Bodey guld lige her ved stedet som i dag kaldes Bodie Bluff (Bodey Bluff).

Kun 20 år senere var byen vokset frem fra dette lille minesamfund.

Denne 'boomtown' var et råt sted, og befolkningen på omring 10.000 havde rygte for at være meget lovløse.

Bodie var lovløs

I Bodie i 1870'erne og fremefter var der slåskampe og mord i gaderne.

Det siges at mord skete dagligt, og det har nok ikke hæmmet lovløsheden at Bodie husede 65 salooner der solgte masser af 'ildvand'.

Flere af saloonerne var også horehuse, spillebuler eller sågar opiumshuler.

Det fortælles at bysbørnene hilste på hinanden om morgenen med 'Have a man for breakfast?' hvilket betød 'Blev der slået nogen ihjel i nat?'.

Guldet gav velstand

Der var helt sikkert hårde kampe om guldet, og ikke så få snød (eller skød) en ven for det skinnende metal.

Bakkerne omkring Bodie blev gravet sønder og sammen for at frembringe guld og sølv for en værdi af 30 millioner dollars.

Dette var bare i 1870'erne og 1880'erne, derefter faldt produktionen.

Til sidst blev Bodie forladt og stod forfalden tilbage som vi finder den i dag.

Sådan er Bodie i dag

I dag står der omkring 200 huse tilbage. Nogle er mærket af vejr og vind, andre ser meget nye ud. Alle er de frosset fast i tiden og giver den besøgende en kighul ind i Det Vilde Vestens historie.

Du kan kigge ind af de støvede vinduer, og du kan faktisk gå ind i et par huse. Herinde ser det ud som om guldgraverne bare har rejst sig op og forladt stedet.

Der står senge, tallerkner og alt hvad der hører sig til i et hushold i 1880'erne. Fyldt med støv... Det er fantastisk for en drengerøv (m/k) at gå på opdagelse i Bodie.

Du kan finde skolen, brandstationen, fængslet, bedemanden, kirken, banken (mon ikke den er blevet røvet et par gange?).

Det praktiske omkring Bodie

Det er nemt at finde Bodie for enden af en vej 21 km fra Hwy 395 via rute 270 (de sidste fem km. er grusvej).

 

Parken er åben hele året, men vejen er tit lukket pga. sne om vinteren.

Det koster $3 at komme ind, og du kan købe en lille bog på stedet.

Se også mere på http://www.bodie.com

Med film? Ja - egen

Comments

Annonce