Rejser til Brasilien

Rundrejser, grupperejser, individuelle rejser og alle andre rejser til Brasilien.

Klik her

Fly til Brasilien

Find de billigste flybilletter til Brasilien. Lad vores søgemaskine lede.

Klik her

Hoteller i Brasilien

I Rio de Janeiro, i Salvador, ved Iguazu og alle andre steder i Brasilien.

Klik her

Artikler om Brasilien

Læs om Rio, se film fra Iguazu og læs vores rejseguide til alle bedste steder i Brasilien.

Klik her

Iguazú den brasilianske side

Manufacturer: Område

Foz do Iguaçu - disse enorme vandfald - er en fuldstændig overvældende oplevelse. Det er naturen når den går amok og viser sig allerskønneste.

I Brasilien ses Iguazú-vandfaldene så smukt og fantastisk i nationalparken Parque Nacional do Iguaçu.

Synet er et der altid vil være med dig - både lyd og billede brænder sig fast i din hukommelse.

Det tordner og brager når vandet styrter mod jorden. Specielt inde i Djævlens Gab er det øredøvende.

Fugleparken, Parque das Aves

På vej mod selve highlightet, Iguazu-vandfaldene, kan du gøre et lille stop.

Lige inden selve nationalparkens indgang finder du en skøn fuglepark, Parque das Aves, med kæmpepapegøjer, tukaner, sommerfugle og mange andre fugle fra Amazonas.

Der er i alt over 800 forskellige arter fugle, og det største fuglebur er ikke mindre end otte meter højt.

Mange af fuglene lever så tæt på naturlige omgivelser som muligt, og du kan komme ind til flere af dem.

Blandt de arter du kan se, er araer, tukaner, harpy ørne og måske også lige den australske kasuarer.

Foz do Iguaçu

Iguazú-vandfaldene findes i trekantsområdet mellem Brasilien, Argentina og lidt derfra Paraguay.

Brasiliens side af Iguazú-vandfaldene er den lettest tilgængelige, og de fleste mener at du fra denne side får den bedste panoramaudsigt.

Du kan se vandfaldene i deres helhed og fantastiske storhed.

Iguazú-vandfaldene består af omkring 275 mindre vandfald, og vandet falder typisk mellem 60 og 80 meter inden det i et skummende og dampende inferno skaber de smukkeste regnbuer.

For at sige lidt om hvor imponerende de er, er det værd at citere den tidligere amerikanske præsidentfure Eleanor Roosevelt: ”Stakkels Niagara.”

Det er ikke tit at patriotiske amerikanere må indrømme at deres seværdighed ikke er den største og mest imponerende.

Fru. Roosevelt har ret, for Iguazú-vandfaldene er fem gange bredere end Niagara-vandfaldene mellem Canada og USA. Iguazú er også 16 meter højere, og tallene bliver ved med at imponere, men intet overgår oplevelsen.

Som turist ved de brasiliansk Iguazú-vandfaldene

Ved ingangen skal du, efter at have betalt for entreen på 20 real, vente på bussen.

Du må ikke selv køre ind i nationalparken. Bussen stopper flere steder på vej til vandfaldene.

Du kan stå af ved Macuco Safari de Barco for at tage ind under vandfaldene.

 

Se filmen herfra

Eller du kan tage hele vejen til Hotel Tropical das Cataratas hvor stien ned til vandfaldene begynder.

Stien, Trilha das Cataratas, er 1200 meter lang og leder dig forbi det ene mere fantastiske og enestående udsigtspunkt efter det andet.

Stien slutter ved selve Gargata do Diablo, Djævlens Gab, hvor vandet tordner helt vanvittigt, og du kan her gå ud på en hævet gittergang til du mærker vandet sprøjte.

Det er her du bare står og taber underkæben (og hvis du er uheldig hat og briller). Fantastisk, og du vil uden tvivl skrive under på at dette er et af verdens allerstørste vidundere.

Itaipu Dæmningen

Ikke langt fra de berømte vandfald ligger verdens største vandkraftværk på den ganske planet.

Det er Itaipu Dæmningen, og den ligger på grænsen mellem Brasilien og Paraguay.

Hvert land ejer hver sin halvdel og modtager i princippet halvdelen af den producerede strøm (Brasilien køber en stor del af Paraguays del).

Den leverer strøm nok til 90% af Paraguays behov og dækker også imponerende 22% af hele Brasiliens elektricitetsbehov.  

Kina har bygget De Tre Kløfters Dæmning der retmæssigt er endnu større i fysisk forstand, men Itaipu producerer mere strøm.

Du kan tage to forskellige ture. En hvor du bliver kørt rundt på dæmningen og ser dette imponerende byggeri udefra.

Du kommer en tur til Paraguay og kører hele længden ovenpå Itaipu.

Den anden tur er for rigtige nørder der kommer ned i maskinrummet og ser hvordan det fungerer indeni.

Med film? Ja - egen

Comments

Annonce