Øer og strande dominerer det sydlige af Thailand, men inden du tager hertil, skal du stille dig selv et par spørgsmål.
Hvad leder du efter?
Den uberørte strand?
Den gode fest?
Den smukke natur?
Shopping?
Der er det hele, men desto mere du er bevidst om hvad du leder efter desto større er dine chancer for at du finder det.
Du kan tage på ø-hopning hvor du hver gang du keder dig, tager færgen videre til næste sted.
Eller du kan finde dit paradis og så blive der i uge-, hvis ikke månedsvis.
Helt overordnet er der to sider af Sydthailand.
Mod øst finder du blandt andet Ko Samui, Ko Pha-Ngang, Hua Hin og Cha-am.
På den anden side, mod vest, hedder det Andaman Havet, og her finder du berømte steder som Phuket, Krabi, Khao Lak, Ko Lanta og mange andre.